BØRN & FAMILIETERAPI

Fordele ved terapi til børn og familien

  • Emotionel støtte og forståelse
  • Håndtering af stress og traumer
  • Forvedring af selvværd og selvtillid
  • Sociale færdigheder og relationer
  • Forebyggelse af psykiske lidelser
  • Adfærdsmæssig støtte
  • Familiedynamik og kommunikation

Hvorfor terapi til børn og familien?

Såfremt den unge er under 18 år, eller hvis der er tale om et barn, så inddrages familien. Hvis den unge er over 18 år, og ikke ønsker at familien inddrages, så er der tale om individuel terapi.

Børn og unge går igennem mange følelsesmæssige forandringer og udfordringer i det tidlige stadie af livet. Psykoterapi kan give dem et sikkert rum, hvor de kan udtrykke deres følelser og tanker og få hjælp til at forstå og håndtere dem.

Jeg hjælper unge med at opbygge et mere positivt selvbillede og tro på egne evner med respekt for andre. Vi arbejder med at styrke relationer, empati, kommunikation og konflikthåndtering. Terapi kan hjælpe med at bearbejde stressende eller traumatiske oplevelser såsom skilsmisse, dødsfald, vold, mobning eller misbrug.

Ved tidlige tegn på angst, depression, ADHD og andre mentale lidelser kan vi arbejde med disse som symptomer, og igennem psykoterapi få skabt et overblik over, hvorfor disse symptomer er tilstede. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ønsker at underkende psykiatrien for at stille diagnoser. Dog har jeg personlig erfaring med, at en diagnose kan blive stillet for at “hjælpe” det enkelte menneske til at forklare en adfærd, og for at modtage hjælp i det offentlige system. Jeg vil gerne hjælpe med at gå “bagved” diagnosen og hjælpe med at kigge på, hvad der udløser den pågældende adfærd og dermed skille et menneske og diagnosen fra hinanden.

Familiedynamik er en afgørende faktor i børn og unges opvækst. Psykoterapi kan være med til at kaste lys på jeres dynamik i familien og hjælpe jer til at løse konflikter, og dermed skabe et mere støttende miljø for både barn eller det unge menneske at vokse op i. Det styrker både energien i hjemmet, kommunikationen og dermed familiens bånd.

Sammenfattende kan psykoterapi give unge værktøjer og støtte til at navigere gennem deres udfordringer og udvikle sig til sunde og velfungerende voksne.

Som familie kan I opnå bedre bevidsthed omkring uhensigtsmæssige dynamikker, og hermed få skabt en bedre harmoni i jeres familie, som er til gavn for alle.

Scroll to Top