LIDT OM MIG

Mit navn er Karina, og jeg er opvokset i en lille by i Nordsjælland. Her har jeg boet det meste af mit liv, indtil jeg for nogle år siden flyttede til København. Jeg er uddannet MPF psykoterapeut på ID Academy, som har en holitisk tilgang til terapi, der bringer krop, ånd og sind sammen. Jeg har efterfølgende taget en overbygning i familieopstilling hos Liv Dhanyo Thommesen.

Jeg brænder for at hjælpe det enkelte menneske med at opnå en bedre livskvalitet, samt hjælpe familier til at få en bedre familiedynamik. Jeg hjælper børn og unge mennesker med at få de bedste vilkår til at starte deres livsrejse. I min optik bliver alt for mange mennesker symptom-behandlet med psykofarma, hvor det egentlig handler om den familiedynamik, som vi hver især er vokset op i, samt hvad vi har med os i bagagen igennem vores familiehistorie og hændelser i livet.

Jeg er gået ind i 50’erne og har livserfaring med mig i bagagen. Jeg har arbejdet det meste af mit liv med indkøb & produktion på både på mellemleder- og lederniveau, og jeg har i den forbindelse rejst en del rundt i verden. Jeg har valgt at sige farvel til tekstilbranchen efter mange gode år for at hjælpe mennesker på deres livsvej, hvilket giver mig energi. Jeg har både egne klienter i Valby og arbejder som konsulent for SOS Familieteam i Nordsjælland. I 2015 startede jeg min egen private udviklingsrejse, hvilket har tilført mit eget liv et helt nyt ståsted. Nogle af mine tætteste relationer har været ramt af misbrug og ADHD, og selv har jeg været igennem en skilsmisse, personlige dybe tab og stress som har fyldt i mit liv, og som er blevet en del af min livserfaring og livshistorie. 

Nogle af mine kerneværdier er autencitet, ærlighed & ordentlighed. Vi er alle forskellige som mennesker, og i mine øjne skal vi behandle hinanden med respekt og give plads til de forskellige kompentencer, som vi hver især har med os.

Scroll to Top